Skriv din egen livshistorie

Har du overvejet at skrive din livshistorie?

Du behøver ikke være gammel for at skrive indledningen. Ofte er barndommen og ungdommen det allermest spændende i et menneskes livsforløb, så det er bare om at komme i gang.

Men hvor skal man begynde, og hvordan overskuer man processen?
Er mit liv nu også spændende nok til at blive skrevet ned?
Til det sidste spørgsmål er svaret altid ja.
Få hjælp i form at redskaber til at komme i gang og lægge en plan.
Saml en gruppe du kan udveksle livshistorie med eller få individuel coaching til at skrive din egen livshistorie.

Barndommen fylder ofte meget i erindringen. Fordi sanserne var så dugfriske og fine, da vi var små. Hvem husker ikke fx præcise dufte fra sin barndom? Hos min mormor og morfar på Bornholm skulle vi gå igennem et rosenkrat for at komme ned til vandet. Den duft er en af de stærkeste og dejligste i min erindring.

Andet kan være svært at huske, men det betyder ikke, at fortiden er lukket. Der findes redskaber, der kan hjælpe dig med at hente livshistorien frem. Det handler ikke mindst om at stille de rigtige spørgsmål og kigge på steder og billeder, der kan vække hukommelsen.

Livshistorier har en social funktion for den enkelte og dennes nærmeste, men den enkeltes erindringer fremmer også kollektive erkendelsesprocesser. Så at fortælle sin livshistorie er ikke nødvendigvis navnepilleri. Men kan - udover at skabe klarhed for det enkelte menneske - bidrage til at udvikle vores fælles forståelse af samfundet og samfundets historie.

"Når et gammelt menneske dør, er det som et helt bibliotek, der brænder," siger et vestafrikansk ordsprog. Her opfattes den ældre tydeligvis med respekt som bærer af vestafrikansk kultur. Selvom vi i Danmark lever i en kultur, hvis nøgleord er tempo og omstillingsparathed, og hvor der er tendens til at forveksle erfaringer med ælde og forfald, ved vi inderst inde godt, at alle liv er værdifulde.

De fleste af os synes, det er enormt spændende at komme tæt på et andet menneske og høre dets historie. Og måske få lejlighed til at gøre os tanker om, hvorfor personen er blevet som han eller hun er. Hvad er personlige egenskaber og hvad resultater af de kønslige, sociale og kulturelle vilkår, vi vokser op og lever under?

Det er bl.a. de mønstre, en livshistorie kan tegne.